|
Julens glæde!
Og englen sagde: ”Se, jeg forkynder jer en stor glæde.”
Og profeten sagde: Du gør jublen stærk, du gør glæden stor.”
Vi spørger ofte hinanden, om vi glæder os til jul, men vi skulle måske prøve
at vende spørgsmålet lidt rundt og spørge: ”Er julen til glæde for dig?”
Julen bør være glædens fest. Ikke sådan at forstå, at jo mere vi får af julemad,
gaver og hygge des større glæde, dette vil jo kun være en ydre og kortvarig glæde.
Men den sande og varige glæde ved julen er, at Jesus kom til jorden, for at frelse alle dem,
som tager imod ham.
Englens begejstring over glædens budskab må leve usvækket i os.
Lad os bruge denne juletid, til at sprede den sande juleglæde til alle,
som vi møder og skal være sammen med
Lad dig rive med og fyldes af begejstring, så du sammen med den himmelske hærskare
stemmer i en sand julesang: ”Ære være Gud i det højeste og på jorden!
Fred til mennesker med Guds velbehag.”
Glædelig jul!
|