Mandeaften i Tønder Frikirke

Mandeaften med Grill

Mandeaften intro

Mandeaften, hvad er mandeaften?

Arrangementet er et socialt arrangement og lægger vægt på tiden sammen uden for kirketid. Min Ide til mandeaften kommer fra en i familien Tummas Djurhuus (Filadelfia i Torshavn). Han fortalte at de havde sådanne aftener i deres kirke på Færøerne. Jeg syntes om tanken og har nu selv været med til at gennemføre en del af dem i vores kirke i fællesskab med en god ven Micha Pudlo.

Konceptet ændres lidt fra gang til gang.

  1. Det svinger mellem ren service aften hvor man bare kommer, sætter sig til bords og hygger hele aftenen. Sideløbende bliver man serviceret med servering af god mad, kaffe med tilbehør og underholdning.
  2. En aften hvor alle er indraget i madlavning, borddækning og underholdning.

Nogen er mest til den ene form, andre til den anden og et miks af de to forekommer også.

Ideen er den at man skal danne relationer og styrke eksisterende relationer mellem gæsterne til mandeaften. Vi kender hinanden fra Gudstjenesterne, vi har set hinandens nakker, hilst kort på hinanden og måske snakket lidt løst.

  • Vi mødes i samme lokale
  • Vi spiser den samme mad,
  • Vi lytter til den samme musik, Vi snakker sammen, Vi hygger os og har en dejlig aften sammen på kryds og tværs af alder, jobtilknytninger, daglige rutiner, job og ansvarsområder i og uden for kirken.
  • Vi kommer til arrangementet for at nyde hinandens selskab, god mad og et kort indlæg i form af et vidnesbyrd eller et Guds ord.

 

Deltage betingelser

Hvad er en mand ?

En mand er mange ting, men i forbindelse med dette arrangement er en mand et hankønsvæsen af mennesketype, der kan klare sig selv, sørge for at få mad, drikke og integrerer sig i selskabet. Der lægges vægt på at det ikke er børnepasningsaften, så kan man opfylde disse betingelser er man velkommen til at deltage i mandeaften.

Hvem kan deltage ?

Enhver der er tilmeldt og har betalt på forhånd, kan deltage i mandeaften, hvis betingelsen mand opfyldes.

Tilmelding og betaling.

Når der er en mandeaften under opsejling vil det blive annonceret i kirken, på hjemmesiden og på vores Facebook side.

  • Tilmelding foregår ved opskrivning på opslag i kirken eller på hjemmesiden. Facebook bruges ikke til tilmelding af denne type arrangementer, da ikke alle har Facebook, Facebookopslag vil henvise til hjemmesiden.
  • Betaling foregår kontant eller pr. mobilepay ved tilmelding eller senest ved sidste tilmeldingsfrist.
  • Mangler betaling fra en tilmeldt ved sidste tilmeldingsfrist slettes personen fra deltagerlisten og får besked på Mail /SMS

 

Aktiviteter

Vi har forskellige aktiviteter at byde ind med på mandeaftener. Ikke alle ting indgår men vi har bla. gjort disse ting:

  • Vi spiser
  • Vi ser film
  • Vi hører musik
  • Vi går tur
  • Vi spiller billard
  • Vi spiller bordtennis
  • Vi spiller Airhockey
  • Vi snakker
  • Vi hører et kort indlæg med Guds ord
  • Vi beder

 

Se artikel om mandeaften 10 november 2017 her


 

Se andre arrangementer i Tønder Frikirke