Bristede drømme – Pauli Laursen

Pauli Laursen, kirkens DNA

11. august 2019

Bristede drømme - Pauli Laursen

-- Noter fra dagens prædiken --

Paulis drengedrøm med superliga fodbold, brast da han flyttede fra Rejsby, hvor han havde haft en enkelt kamp i serie 4, hvor han ellers spillede fast i serie 5. Da han flyttede blev det kun til serie 6, så drømmen om en karriere som fodboldspiller blev skiftet ud med en drøm som Rock Guitarist. Han fik sig skaffet en elguitar, men måtte sande at evnerne heller ikke her rakte til hans drømme om at stå på de store scener.

Der er mange drømme i livet der brister, i de fleste tilfælde er det tabt kærlighed, eller barnløshed hvor man ellers havde håbet på en stor børneflok. Man kan også rammes af sygdom, så man ikke længere kan udleve det liv man drømte om. Men hvad gør vi, når vi står over for bristede drømme ?

Det der møder os er tomhed, en ting der har fyldt i livet er væk og er endnu ikke erstattet af noget nyt. Dette kan føre til sorg, vrede, bitterhed på sine medmennesker og på Gud. Vi må sande at vores fremtid ikke altid bliver som man har planlagt.....

  • Hvordan skal vi forholde os til drømme der brister?

David fik en drøm fra Gud om at han en dag skulle blive konge. En profet kommer senere og salver ham til konge mens han stadig var en dreng. Dette giver ham sikkert en masse drømme om berømmelse, glæde og ære, drømme som nok er normale for en lille dreng. Da han var ca. 15 år mødte han Goliat, som jo er en historie vi alle kender. Her får han noget af den berømmelse han drømte om som barn, og bliver endog kaldet til hoffet for at tjene kong Saul.

Herefter bliver Saul jaloux og gør alt for at komme David til livs, og der går mange år hvor David lever som fredløs.

David får på et tidspunkt mulighed for at dræbe Saul, men vil ikke slå Herrens udvalgte ihjel. Han lader det være op til Gud.

Hvad gør vi når noget står mellem os og vores drømme, gør vi noget forkert, for at opnå vores mål, eller stoler vi på at Gud hjælper os, lige som David gjorde det. David blev konge i en alder som nogle og tredive år, fordi han ventede på Gud.

  • Sæt dit håb til Herren, vær stærk, fat mod, sæt dit håb til Herren!

Ske ikke min vilje men din vilje Herre.

 


--- Mange ting bliver sagt, hør hele prædiken, for at få det fulde budskab. --- Hør også andre prædikener her på siden, fra Tønder Frikirke