Tacoaften - For unge mellem 12 & 18 år
Kom til en afslappet og hyggelig ungdoms aften, med fællesspisning, lovsang, bøn og en ungdoms prædiken.

Kommende datoer
15. september
27. oktober
24. november
Vi starter kl. 18 og slutter ca. kl. 21
Hvorfor Taco Aften.
Vi kalder det Taco Aften, fordi vi starter med at spice Taco sammen. Det er både skaller og wraps afhængig af hvad de forskellige unge mennesker foretrækker. Det er forholdsvist hurtigt og nemt at tilberede, og de fleste syntes det er en lækker ret, hvor man kan putte det i man kan lide.
Alle der er inden for den valgte aldersgruppe, og har lyst til at deltage, de skal være velkomne. Der er intet krav eller forventning om, at deltagere kommer fra en kirkelig baggrund, eller er vant til at komme i en kirke. Det er en mulighed for at lære nogle andre fantastiske unge mennesker at kende i trygge rammer og med et godt formål. Hele formålet er at lade unge mennesker møde Gud, og komme til forståelsen af, at de er ønsket, elsket og værdifulde. Deres liv har et formål, og det skal de vide.
Hvad laver vi
Vi hygger, spiser, lærer hinanden at kende, inden vi går videre til selve ungdomsgudstjenesten. Gudstjenesten består af fællesbøn, lovsang og en prædiken der er på ungdoms niveau. Ønsker en at samtale med en voksen, så kan dette sagtens lade sig gøre efter gudstjenesten. Vi er flere voksne til at være sammen med de unge, så der er resourcer nok til det.


Leg efter maden
Efter maden er der som regel en kortere lege session udendørs, hvis vejret tillader det, hvor fokus bliver lagt på det at ryste sammen, så ingen er fremmede over for hinanden. Dette lykkedes over alt forventning, og de forskellige lege , viser også muligheden for samvær uden elektroniske hjælpemidler.
De forskellige lege vælges, med henblik på at alle kan være med, uanset størrelse, alder, styrke og køn. Lege / konkurrencer gælder ligeledes ikke om at vinde, selvom det er dejligt at vinde, men om at være fælles om noget, og om at kunne stå sammen og hjælpe hinanden.
Det giver en afslappet stemning til den efterfølgende gudstjeneste
Efter gudstjenesten vil der være mulighed for at spille bordtennis, airhockey, billard, kort eller bare hænge ud med hinanden og nyde de musikvideoer der køre på storskærmen. Der serveres chips og sodavand i perioden med det sociale samvær. Vi slutter aftenen samlet efter oprydning, og siger på gensyn næste gang.